Sidste opskrift i denne omgang (min familie kan ikke spise mere:-) bliver “Stop madspild kagen” over alle :TrøflenDet er ikke en opskrift, men mere en anvisning på hvordan man går til den:-) for den er jo nettop lavet af rester!Som I måske har opdaget bager jeg ofte! Jeg smider nærmest aldrig noget ud- så i stedet for at spise op, fryser jeg det sidste og tager forskellige kager op og blander, når jeg skal lave trøfler. Det er godt at bruge kager med meget smør- sandkage, brownies, mazarin og lign og gerne blande med cookies og andre sprøde kager. Nogle tilsætter smør og syltetøj – jeg syntes kagerne er fede og søde nok, så det eneste jeg altid tilsætter er espressokaffe, kakao og noget sprut Favoritten er Cointreau, eller calvados. Jeg blender aldrig massen- syntes det er lækkert den ikke minder om modellervoks, men at der er hele nødder, stykker sf chokolade, cookies osv. Så hænderne i og få det arbejdet sammen, til en god modellerbar masse og overtræk med chokolade, eller beklæd med marcipan, til hvilken form, størrelse og udtryk man drømmer om.

Spoler lige tiden nogle uger tilbage og deler opskriften på de skønne polske piroger jeg lærte at lave af min gode ven @andreo___michaelo mor. Her er den frit fortolket og som de små hænder afslører, udført med børn i køkkenet️ Dejen består af 250 g hvedemel, 125 ml kogt afkølet vand, 1 æggeblomme og 1/2 helt æg, 25 g smeltet smør og 1/2 tsk salt. Saml alle ingredienser, ælt den igennem og stil den på køl. Fyldet består her af 200 g friskost ( opskriften er givet tidligere ) el ricotta, 1 finthakket løg og 40 g blomkål i tern, som sammen steges i smør på panden, køles af og røres med osten. Nu er det tid til at rulle dejen ud- gerne af 2 omgange for at bevare fugten. Rul den super tyndt ud og stik cirkler med et glas. Fyld en gavmild tsk fyld på hver og luk den til en halvmåne. Vær opmærksom på at den er helt lukket, så den ikke åbner sig under kogningen.De færdige piroger koges ca 4 min i letsaltet vand, til de kommer op til overfladen. Jeg serverede dem med skiver af blomkål stegt i smør, smørsauce, valnødde dukka (også efter tidligere opskrift ) og masser af sort peber.

Det er jo ikke forbudt at drømme sig til varmere himmelstrøg …?‍♂️️Her er det en baklava med de nødder man nu har, gavmildt balsameret med honning/ appelsinsirup og smør. Til en bradepande på 25 X 30 bruges cirka 8 store ark filodej, hver især klippet i 4 stykker. 50 g valnødder/50 g hasselnødder/50 g pistacienødder ristes på en tør pande til de dufter. Til siruppen koges 1 dl honning med 1/2 dl vand, 1 presset appelsin, nogle kardemommekapsler let knuste og evt lidt rosenpeber el alm peber til den er reduceret ned til cirka 3/4 og sies.I en gryde smeltes 100 g smør og bund og sidder i bradepanden pensles godt, før 2 stykker filodej lægges ned i formen. Disse pensles med smør og dette gentages indtil man har 8 lag filodej. Nu lægges nødderne på filodejen og der hældes ca 5 spsk sirup over. Læg nu 2 lag filodej mere ovenpå, pensl og gentag- sidste lag pensles ligeledes. Med en skarp kniv ridser man op, så der er 20 stykker. Pensl en sidste gang med smør og hæld godt med sirup over- ikke så det sejler, men stadig gavmildt meget. Bag den ved 190 grader i ca 35 minutter, til den har en smuk gylden farve? Server den for sultanen, din udkårne, dine børn med myntete eller bare god sort te!

Brød ala lasagne??Jeg har brugt et hjemmebagt valnøddebrød, men hvilket som helst rundt lidt interessant brød kan bruges. Det næste man gør er at skære toppen af og udhule brødet så godt man kan. Her har jeg stegt nogle tynde skiver butternutsquash og lag nederst. I en gryde smeltes 30 g smør og 1 spsk hvedemel uden top tilsættes under omrøring og herefter 1 dl sødmælk, muskatnød, salt og peber. Når saucen er tyknet tilsættes en mozarella, sammen med nogle gode håndfulde spinat. Fyld brødet op med ostemassen og riv parmesan over. Tænd ovnen på 180 grader og sæt brødet ind uden låg de første 10 min og 5 min med låg der stænkes med olivenolie. Når det kommer ud rives der godt med parmesan over hele brødet og det er klart til at blive serveret.

Fritøsens fritterier-= churros med citrontella og tryllesukker. Opskriften på churrosdej, er den samme som den jeg delte den anden dag til den ene søde spiselige skål! Disse laves bare direkte ned i olien og klippes over! Bagefter fyldes de med citrontella ( opskriften I fik igår ) og rulles i kardemommesukker.Så ingen nye opskrifter- men en meget uartig og god kombi ? Og hvis man kun når til kardemommesukkeret så er det faktisk virkeligt godt mange steder!! Hæld lidt i kaffen og pludselig smager den helt arabisk! Og ellers på pandekager, french toast, grød osv! Det er vigtigt at man støder kardemommen selv- og ikke bruger det lidt for støvede færdigkøbte! Og bland det med rørsukker:-)

Citrontella med og uden birkes mellem tænderne ??? I en gryde hældes 1,5 dl friskpresset citronsaft,170 g sukker,3 æggeblommer og 1 helt æg. Ved middelvarme piskes der hele tiden til cremen begynder at tykne. Når den trækker spor med piskeriset tages den fra varmen og herefter tilsættes 80 g smør i tynde skiver og 50 g hvid hakket chokolade og en 1/3 tsk salt. Jeg har til denne portion delt den i 2 og tilsat birkes til den ene- det kan man gøre som man vil, men det blir lidt som smørbar lemon drizzle og vildt lækkert på scones, boller eller i pandekager

Solen forsinkede projektet med spiselige søde skåle ️Nøddekurven laves ved at blande 50 g sukker, 40 g finthakkede nødder, 1 spsk birkes, 2 spsk glukosesirup , 25 g smør, lidt salt og evt lidt rosenpeber. Fordeles med god afstand i kugler der trykkes og bages ved 175 grader i ca 10 min. Når de er gyldne og færdige løsnes de og lægges hurtigt over en omvendt skål hvor de bliver sprøde.Til churrosskålen blandes i en gryde 2,5 dl vand, 25 g smør og 25 sukker. Når det koger blandes det med 175 g mel, lidt salt, 1/3 tsk kardemomme og æltes til dejen er glat. Herefter tilsættes et æg og dejen æltes igen.Dejen fyldes på pose og trykkes ud i en tylle, rundt om en lille smørsmurt skål og sættes på køl nogle timer. Hvis man ejer en fritøse bruger man den- ellers varmer man solsikkeolie op og friterer dejskålen ved 190 grader til de er gyldne. De lægges på fedtsugende papir og vendes i sukker tilsat frisk stødt kardemomme. Skålene kan fyldes med is, frugt, fløde, friskost, bær og nødder️

Dagens tema er spiselige salte skåle! Imorgen bliver det søde…Mere tænkt som en ide der er sjov at lave med børn, end en stram opskrift️ Brødskålen er lavet af en helt almindelig pizzadej- tilsat sorte og lyse sesam. Den rulles tyndt og lægges ovenpå en omvendt skål/ form el lign og bages ved 230 grader til den er helt sprød. Her er den fyldt med ragout og bøffel mozarella og har lige fået et par minutter igen til osten smelter.Til “ pastasalaten” bruges 200 g kogt spaghetti, som røres med et æg, 20 g parmesan, basilikum hvis man har,1-2 spsk pinjekerner og et presset fed hvidløg.Man beklæder en lille tærteform el lign på hovedet, med bagepapir og fordeler pastaen der er vendt i æggemassen i 4 dele. Ovnen skal stå på 230 g og de skal bages til de er gyldne og sprøde. Det ser lidt rodet ud, men ost og æg bliver til lim i ovnen og det ender godt ?️? disse er fyldt med stegt aubergine, tomater, bøffelmozarella og frisk basilikum- men mulighederne er tæt på uendelige?

Valnødde dukka?? 40 g valnødder, 1 tsk spidskommenfrø, 1/2 tsk korianderfrø, 1/2 tsk fennikelfrø, 1,5 spsk sesam ristes på en allerede varm pande få minutter, til olierne og duften træder frem.Herefter stødes de i morter eller en lille krydderikværn og blandingen tilsættes ca 3/4 tsk flagesalt og evt lidt chili. Bruges som skønt eksotisk drys på alt muligt – friskost, feta, salater, ovnbagte grøntsager- eller serveret i en skål for sig, med lækkert brød og god olivenolie til at dyppe i. Holder lige indtil det er spist!️️Perfekt værtindegave️

I dag er vejret til at hygge lidt ekstra og måske senere gå en tur og plukke ramsløg så der er 2 opskrifter idag! Begge meget nemme og børnevenligeMandelcreme : 75 g ristede mandler, 4 spsk ahornsirup, 8 spsk kokosolie,1/3 tsk salt.Det hele blendes til en fin creme og smøres på brød, pandekager osv- smager vidunderligt!Og så til ramsløgspulveret- helt gratis og godt på alt muligt️Tá en god pose fuld ramsløg og spred det jævnt på en bageplade ( ikke ovenpå hinanden ) og bag ved 90 grader til det er knastørt men stadig grønt!Herefter knuses det til fint pulver i morter eller hvad man nu har til den slags!Smager godt på din ægge/ kartoffel/ avocado mad og som drys på alt muligt andet..!Jeg håber sådan at nogle får lyst til at gå igang – igår fik jeg et foto af en kvinde jeg ikke kender, der havde syltet gulerødder efter opskriften. Det gør mig bare SÅ glad- så hvis I laver nogle af sagerne må I meget gerne sende et billede, men det vigtigste er at I måske kunne hygge jer med at lave det️

Efter 2,5 time fordeles dejen i en 30X20 cm bradepande – smurt med olivenolie. Der fordeles 3 spsk olivenolie over og med fingerspidserne laves der små fordybninger i dejen, som dækkes med film og stilles til efterhævning i 1,5 time.Til aioli skal man bruge 2 past æggeblommer med stuetemperatur, 2 dl neural olie, 1/2 tsk salt og 1 tsk lys eddike. Herudover 4 ramsløgsblade og cirka 2 tsk karse.Bland æggeblomme og eddike og tilsæt i en tynd stråle olien mens der piskes.Rul ramsløgsbladene som en roulade og skær tynde strimler. Karsen klippes og tilsættes. Smages til med salt og sættes på køl.

Det ender med denne platte, som hvis alt går vel er klar imorgen ?Idag skal der laves ost og råsyltede gulerødder- gode gamle dyder️️Skær gulerødder på mandolinjern eller skræl tyndt med kartoffelskræller og læg dem i et rent syltetøjsglas.Varm i en gryde 1,5 dl lys hvidvin el æblecidereddike, 0,5 dl vand, 85 g sukker og 2 tsk sennepskorn. Når sukkeret er opløst hældes det over rødderne og låget skrues på.I en tykbundet gryde varmes 1,5 l kærnemælk langsomt op til 60 grader. Hvis man ikke har et termometer holder man bare øje med hvornår det skiller. Det tager ikke ret lang tid! Så slukker man for varmen og tager det forsigtigt med en hulske over i en finmasket sigte eller igennem et klæde. Lad det dryppe af en halv times tid og pres det derefter i form i en form el kop eller lign.Strø flagesalt og friskkværnet peber over og stil på køl til dagen efter

Dette er ikke en opskrift på karseDet tænker jeg de fleste har ret godt fat i! Men jeg har jo planer om fra mandag at lægge en opskrift op hver dag og til det skal man bruge – så sæt igang!Planen er at lave knapost, aioli med og ramsløg, råsyltede gulerødder og fynsk foccacia med kærnemælk og kommen.Indkøb lyder derfor fra mandag på : gær, 2 l kærnemælk, kommen- rigeligt, past æggeblommer, gulerødder, eddike, sennepskorn, sukker, neutral olie, hvedemel og flagesalt. Så følger de mere eksakte opskrifter ️️